mandag den 14. april 2014

Påskehilsner

Jeg skal have sendt/givet nogle små ting her i anledningen af påsken. Det kræver naturligvis nogle kort - af egen produktion.
Fantasien rakte til et hav af æggeformede papirstumper. Resultaterne kan du se her:

Farverne er ikke gengivet særligt godt på dette billede
 
Forside
Bagside

Der må være en kant - Uden dog at afsløre brevet
 

søndag den 13. april 2014

Sådan noget skrammel!

Jeg beklager. Det er længe siden.

Jeg har haft travlt på jobbet og med min søns 18-års fødselsdag. Og så har jeg brugt ufatteligt meget tid på Pinterest, hvor jeg var så letsindig at oprette en bruger. Letsindig fordi ... nøj, hvor kan man bruge megen tid der. Der er så mange spændende idéer, som man har lyst til at gemme. Og så er jeg jo også typen, der skal se, hvem der har tilføjet nogle af mine pins, og se, om de har nogle gode idéer, der er værd at følge. Og jeg skal selvfølgelig også holde øje med ... Ja, du kan nok se, at det kun kan gå galt. (Nu blev jeg også mindet om, hvorfor jeg ikke er på Facebook ...)

Nå; men det, jeg ville i dag, er at vise nogle små selvportrætter jeg har lavet - af skrammel. Der er tre udgaver af mig selv. En af genbrugsmaterialer, en kun af pap og en af naturmaterialer. Se resultaterne her:


Genbrugsmaterialer


Pap og karton


Naturmaterialer

Årsagen til skrammelskulpturproduktionen var - igen - DR's kontaktkunstopgave. Denne gang skulle vi bl.a. lave gruppebilleder af os selv af de tre nævnte materialekategorier. De andre gruppemedlemmer har lavet sig selv. Det var skægt. :-) En opgave, som er lige noget for mig! Og så var det hyggeligt at lave det sammen.
 
 

onsdag den 26. marts 2014

InstaGRIM

Jeg, og en god håndfuld kolleger, er tilmeldt DR's kunstleg Kontaktkunst vol 2 (Nogle af os var også med i første omgang sidste forår og var et af de ti hold, som vandt et ophold på Vallekilde Højskole. :-) )

I år fik vi de første opgaver d. 1. marts. Vi har så hele måneden til at løse dem. (Med "hele" måneden mener jeg ikke "heeeeele den lange, lange marts måned" snarere "den superkorte måned, som forsvinder igen, før du ved af det).
Det har vist sig, at vi - igen - er i sidste øjeblik og har drøntravlt her de sidste dage ... og jeg må også sige, at vi synes, det er nogle ret svære opgaver nogle af dem.

Nå; men den ene opgave hedder InstaGRIM. Som navnet antyder, handler det om at vise de sider af sig selv, som man normalt ikke er så stolt af at vise frem - nemlig de modsatte sider af, hvad man normalt flasher på de sociale medier.

Her vil jeg så løfte sløret for nogle af vores bidrag til opgaven:

Ups. Jeg har vist glemt at vande blomster - igen ...
 
Hm ... Bunkerne har det med at vokse og vokse - indtil de vælter

Morgenhårsselfie :-S
 
"Lækkert hår"
 

tirsdag den 25. marts 2014

Solnedgang


Vi har haft nogle smukke forårsdage igen det sidste stykke tid. En smule nattefrost enkelte dage; men de manglende skyer lukkede solen ind om dagen. Skønt!
I dag - hen under aften - trak der skyer ind på himlen. Jeg håber ikke, de bringer regn med. Det må tiden vise. Helt sikkert er det dog, at skyerne og den nedadgående sol tilsammen skabte en smuk, dramatisk aftenhimmel. Det mindede mig om flydende lava ... 

onsdag den 19. marts 2014

New York Yankees

Forleden fandt jeg lidt scrapmateriale frem fra min USA-tur. Det blev til dette scrap med New York Yankees. Ikke fordi jeg så dem ... eller interesserer mig for basketball ... Billedet inspirerede mig bare. Sikkert pga. de ikoniske farver og symboler - striber og stjerner.

 

tirsdag den 18. marts 2014

Forår 2

Jeg er blevet forkælet med påskeliljer fra min søde kærestes have. (Det er endda anden buket i år)

De er smukke. Enkle og smukke. Og nærmest majestætiske med deres ranke holdning.

 

mandag den 17. marts 2014

Forår

Endelig forår ...
Vejret er ikke specielt forårsagtigt i dag; men i sidste uge havde vi en del skønne dage.
Jeg fik lyst til at lave et lille doodle-inspireret skilt: