Hvad er et parti?

Jeg underviser i samfundsfag. Det er jeg rigtig glad for. Jeg synes, det er spændende - og vigtigt. Det betyder rigtig meget for mig, at eleverne er klædt på til at forstå og agere i samfundet.

For tiden er jeg dog lidt bekymret. Jeg synes, de unge mennesker ved for lidt. Og der er måske nogen, der tænker, at jeg er meget krævende; men det er altså helt almindelige ting - almenviden, som jeg opdager, at eleverne ikke ved noget om. Fx:

• Hvad er et parti?
• Villy - er det ikke ham fra Venstre? (Den eneste politiker, min nye 9. klasse kunne placere på det rigtige parti, var Pia Kjærsgaard) 
• EU - Står det ikke for Europa?
• Er GF ikke en fagforening? (Ingen elever i 8. klasse vidste, om deres forældre var medlem af en fagforening - og ingen af dem kendte navnet på en fagforening.)
• Der var i øvrigt heller ingen, der vidste, hvad Dronning Margrethes to søstre hedder, eller hvad en minaret er; men det er selvfølgelig ovre i en helt anden boldgade.

Det bekymrer mig. Og jeg gør samtidig, hvad jeg kan for at fylde viden på dem; men jeg er bange for, det ikke er nok. Der er jo grænser for, hvad man nå på to ugentlige lektioner.

Nu har jeg appelleret til forældrene. Jeg håber, de vil tage tråden op derhjemme. Tale om demokrati, kommunalvalg, politik, nyhederne ... Tage deres børn med til valg d. 19. november osv.
Men er det nok? Eller er det for sent?

Hvem ved, hvad vi stiller op - som samfund og som forældre og lærere?

Et enkelt scrap

Biller

Højtlæsning

I dag begyndte vi på en roman i min danskundervisning i 9. klasse.

(Til orientering for de interesserede er det ungdomsromanen Supernova af Anders Johansen fra 2002; men det er egentlig sagen uvedkommende.)

Vi startede med at "åbne" bogen og nysgerrigheden ved at tale om titlen, bagsideteksten, billederne på omslaget osv. og gætte på, hvad bogen mon handlede om, og efterfølgende ville jeg læse de første to kapitler højt for klassen.
(Det er tit en god idé for at få eleverne sat ind i handlingen, så det er nemmere for dem at komme i gang med læsningen selv. I netop denne bog er det også en fordel at starte fælles, for det første kapitel kan godt være lidt forvirrende, så det er rart at tale om handlingen undervejs.)

Never mind ... Jeg læste højt. Eleverne fulgte med i bogen. Vi stoppede op og snakkede undervejs. Efter de to kapitler og den fælles notatskrivning om handlingen ville jeg overlade læsningen til eleverne selv. Så kunne de gøre det i deres eget tempo, og de kunne sætte sig, hvor de havde lyst og måske gøre sig det lidt mageligt.

Men tror I, de ville læse selv? ...
Det ville kun et par stykker. Resten syntes, det var hyggeligt. De ville gerne blive siddende på deres stole og høre mere ...

Så er det, jeg tænker: Er højtlæsning ikke noget af det, vi glemmer i den travle hverdag? I hvert fald når børnene bliver større ... Hvor mange af jer kan helt ærligt fortælle, at I har læst sammen med jeres børn, efter de blev konfirmeret? Hvor mange? Uden at lyve - heller ikke for dig selv. Det er garanteret et fåtal. De fleste af os overlader læsningen til børnene selv, når de bliver store og dygtige nok til at kunne selv. Og børnene/de unge mennesker synes i overvejende grad, at læsning pludselig ikke er så rar og hyggelig mere ... Og så holder de op med at læse bøger.

Og hvor er det ærgerligt!

Tænk engang tilbage ... på din egen barndom, eller da dine børn var helt små. Er der ikke nogle episoder, hvor du har oplevet højtlæsning? (Det er der forhåbentlig). Måske husker du, at du lå under dynen, mens far eller mor sad på sengekanten og læste op af et eventyr? Eller da du selv læste op for din søster af et Anders And blad? Eller da din lærer i skolen læste op af en Astrid Lindgren bog?
Kan du huske, hvor fedt det var selv at kunne danne sig billeder inde i hovedet? Og hvor hyggeligt det var, at I var sammen om noget? At I havde jeres eget lille, lukkede rum med jeres egen fælles fortælling? At I kunne snakke om handlingen undervejs?

Det kan jeg huske.
Og jeg blev mindet om det igen i dag, da de store, halvmodne og selvbevidste børn i 9. klasse gerne ville fortsætte den fælles højtlæsning. Jeg tror, de nød, at de for engangs skyld havde en fælles oplevelse med andre. En oplevelse, som de fik bearbejdet undervejs ... (Til forskel fra den konstante zappen rundt på hvert sit tv, i hvert sit rum i huset, som hverdagen normalt er fyldt med.)

Prøv det! Prøv det før din nabo! Det kan varmt anbefales.

Et par dagbogsscraps fra Ærø

 

Kender du det? At teknikken bare driller ... Det gør den for mig lige nu. Jeg ville lægge billeder af et par scraps ind; men kunne jeg få scanneren til at gøre det, den skulle? Nej! Ikke engang efter nye forsøg på at installere scanneren og afprøvning af alle knapperne på den lykkedes det. Øv! :-(

Nu bliver kvaliteten så derefter. Jeg endte med at tage fotos med min Ipad i stedet.

 



Tusmørke på Ærø

Vist nok stranden ved Rise Mark



Fra Havsmarken mod Vejsnæs Nakke

 



Ebbe ved Stokkeby Nor mod Borgnæs

Billeder fra Ærø

Skjold Næs fyr

Ærøskøbing



Strandby havn

 

En forsigtig start

Efterårsferien synger på sidste vers.* Det har været en skøn ferie. Et roligt ophold i hverdagen. Et helle. Jeg har været på en afslapnings- og oplevelsestur til Ærø. Mine første indlæg på bloggen vil vise lidt om, hvad jeg bl.a. brugte ferien på.

*) Sjovt udtryk egentlig ... Hvilken sang mon det er, den synger? Er det mon Dybt hælder året i sin gang eller Nu falmer skoven trindt om land? Eller er det monstro ikke snarere Sensommervise? Lidt sent måske; men den passer på mange måder til det smukke vejr, vi har haft de fleste dage, samt røde æbler, sorte bær, gyldne farver og duft af brænderøg ... Og så har den sådan en smuk, sørgmodighed melodi.

Sensommervise

Musik &Tekst: Kirsten og Finn Jørgensen 

Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.

| Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik. |

Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen -
snart tager de bort.

Gyldne farver...

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade som blegner -
af’tnen er nær...

Gyldne farver...

Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem -
Går igennem skoven ganske alene -
nu må jeg hjem!

Gyldne farver...